23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Læger: Sygeplejerskers tavshed er et alvorligt problem

Det kommer ikke bag på Lægeforeningen, at mange sygeplejersker tier om dårlige forhold.
Advertisement

Det kan i sidste ende komme til at gå ud over patienterne, at godt hver fjerde sygeplejerske holder en viden om kritisable forhold i sundhedsvæsenet for sig selv.

Sådan lyder det fra Lægeforeningen, der dog sagtens kan genkende problemet.

"Det overrasker mig egentlig ikke. Jeg tror, at hvis man laver en tilsvarende undersøgelse blandt læger, vil man få et resultat, der ligger meget tæt på det," siger Michael Dupont, næstformand for Lægeforeningen.

Advertisement

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 28 procent af sygeplejersker vælger at tie om dårlige forhold i systemet. Og det skal man tage seriøst.

"Man skal tage det alvorligt, for det siger noget om kulturen på afdelingerne. Man må gå ud fra, at vi er over bagatelgrænsen. Det er ikke bare, at der ikke var kage til eftermiddagskaffen," siger han og fortsætter:

Advertisement

"Vi er oppe i nogle seriøse forhold, hvor folk tænker, at de måske burde have gjort noget ved det, men de gør det ikke."

Michael Dupont peger på, at en fri og debatterende kultur er at foretrække frem for en kommandoagtig struktur.

"Det er bedst med en åben kultur, hvor man tager de problemer, der er, op. I sidste ende er det jo patienterne, det går ud over, men det går også ud over personalet. Konsekvensen kan være, at niveauet i behandlingen ikke stiger, men falder," siger han.

Advertisement

Tallene om de tavse sygeplejersker kommer fra en analyse foretaget af Dansk Sygeplejeråd og Megafon. Den viser, at en række alvorlige misforhold i sundhedsvæsenet ikke bliver påpeget.

Det kan være, at patienter bliver bedøvet på grund af travlhed og højt arbejdspres. Eller at borgere, der ikke er færdigbehandlet, bliver udskrevet.

Advertisement

Ifølge analysen er sygeplejerskerne i tvivl om grænsen mellem ytringsfrihed og tavshedspligt, og så er de bange for at blive fyret eller mødt af sanktioner, hvis de ytrer sig.

/ritzau/

Advertisement

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web04